Det gir et sug i maven da sommerfuglene derinde spreder vingerne, letter og løfter os op i luften over Kastrup lufthavn. - Endelig på vej !

Vores rejse er startet. Nu venter eventyrerne forude. Først er der dog mange timers flyvning og ventetid i lufthavne, før vi endelig, endelig sætter fødderne på New Zealand i Auckland lufthavn, søndag d. 14. november 1999 klokken 13.00.

Undervejs har vi besøgt Frankfurt, Bangkok og Sydney som transitrejsende, dvs. kun med ophold i kedelige lufthavne, der ikke adskiller sig meget fra hinanden. Bangkok udemærker sig dog ved, at man har specielle rygerum. På 12 m² bag glas står 15-20 mennesker og trækker røg i lungerne. Man kan dårligt skelne ansigterne i tågerne fra hinanden udefra. Aber i bur - dyrene må ikke fodres.

Vi klarede frisag i tolden på New Zealand med alle vores elektroniske anordninger selvom vi velvilligt stillede op i den "røde" kø for at vise vores ting frem. Men tolderne smilte lidt af os og mente vist ikke at der var noget farligt i det.
Udenfor mødte der os en blid varme, blå himmel og fuglesang. Hvad nu ?

Det var nu ! Nu stod vi i det og havde ingen planer.
Vi købte vand og chokolade og begyndte derefter at lede i guidebogen efter et hostel (en slags vandrehjem) for backpackers - for det var det, vi nu var blevet.
Vi tog bussen ind til byen og fandt efter et par forsøg et rigtigt hyggeligt sted med udsigt til grønne træer og masser af ro (bortset fra fuglesang).

Nu efter knap 48 timers vekslende flyvning, ventetid og traveri kan vi endelig falde til ro. Nu har vi tiden for os. Helle er faldet i søvn og jeg bruger tiden til at teste om vi overhoved kan komme på internettet med det medbragte grej. Det ser ud til at lykkes. Og derfor har i fået denne første hilsen fra downunder.