31. marts 2000

Det var en stor dag i går, for vi havde lige besøg af den engelske dronning. Dronningen er på charmeoffensiv i Australien, som hun jo også er regent over, og hun havde altså valgt at besøge netop Alice Springs samtidig med os.

Byen, der er på størrelse med en mindre dansk provinsby, stod på den anden ende med masser af afspæringer, politi og sikkerhedsfolk. Man ville vist ikke risikere, at den fine dame kom noget til herude på landet. Heldigvis var det ikke den amerikanske præsident, der kom på besøg, for så ville der nok have været et andet hysteri omkring sikkerheden.
På hovedgaden var der lavet en afspæring, så dronningens bil kunne komme igennem og politiet gik stille og roligt frem og tilbage og hjalp folk over gaden gennem afspærringen, så de kunne være sammen med naboen, de netop så ovre på den anden side. - Hvis altså politiet ikke havde travlt med at hjælpe de mange små skolebørn, der havde taget opstilling, med at samle tabte flag op igen.
Der var lutter smil og afslappet atmosfære på gågaden i Alice Springs lidt over middag i går - en halv time før dronningen skulle komme.

Vi selv ville selvfølgelig ikke gå glip af denne sjældne begivenhed, så vi havde også taget opstilling og Helle var udstyret med et engelsk flag.
Forestillingen tog desværre ikke længe, men dronningen kom tæt på os og vi fik da set, at hun slet ikke ser så vred ud i virkeligheden, som hun ellers altid gør i ugebladene derhjemme. Men Charles, Fergie, William og Andrew var selvfølgelig ikke med, så der var måske ikke så meget at være vred over.

I dag drog vi så ud på et nyt eventyr. Vi startede på en fire dages tur, som skal indeholde en hel del terrænkørsel ad mindre spor ud til ørkenen. Vi kommer ikke helt ud i ørkenen på denne tur, men rører dog den vestlige del af Simpson Desert.
Første mål på turen var Champers Pillar, der er en kæmpe stensøjle midt i det næsten øde landskab. Der er andre små "bjerge" i nærheden, men denne 60 meter høje søjle er ganske speciel.
Den tårner sig op i landskabet som en milepæl, hvilket den også har være brugt som igennem tiden.
Det var på denne stensøjle, at de opdagelsesrejsende i de forrige århundreder indridsede deres navne. Stuart, den første som krydsede gennem ørkenen fra syd til nord, nåede til denne søjle i 1860 og ridsede sine initialer i søjlen for at fortælle, at nu var han ihvertfald nået hertil.

Vi satte kursen sydpå fra Alice Springs, men drejede dog lige ind forbi central-lageret for et af olie-rafinaderierne i Australien. Vi havde fået et tip om, at vi her kunne købe diesel til rafinaderi-priser - hvilket ville sige cirka 15% billigere.
Rigtigt nok kostede dieselen væsentligt mindre her og vi fik snart fyldt tanken og alle jerrycans op.
Vi måtte dog køre videre med lidt mindreværdskomplekser, for vi kunne se, at der lige havde været en, som havde tanket 707 liter på standeren ved siden af vores - vi havde kun tanket lidt over 100 liter. Men det var vist her, hvor de store roadtrains kom og fyldte op.

Snart var vi så i gruset og sandet igen - der hvor vi synes det er rigtigt sjovt. Vejen ned til Champers Pillar har været "impassable" indtil i går og det var tydeligt at se hvorfor. Vi skulle krydse en flod og ved denne havde der været flere meter høje lodrette skrænter, som vandet havde skåret gennem vejen. Det ville ikke have været muligt at komme igennem selv med en firehjulstrækker.
Nu havde man fået jævnet skrænterne lidt, så det var muligt at komme igennem med den rette bil. Vejen - eller sporet - var bestemt stadig 4wd, for der var huller, stejle klipper, udvaskninger og rigtigt godt dybt sand at køre i. Vi måtte som andre gange ud at grave og skovle for at gøre sporet farbart for os.
Men vi nåede sikre frem og kunne nyde freden ved Champers Pillar, for der var ingen andre end os derude.

Vi gik en tur op til klippesøjlen og så på indskriptionerne. Vi kunne finde adskillige af navnene på de forskellige opdagelsesrejsende, der gennem tiden har sat deres præg på klippen. Desværre var der også en hel del nutidige personer, som ville udødeliggøres ved deres navnetræk på klippen.
Hvor er det dog synd og skam, at man ikke kan se den historiske værdi i de oprindelige indskriptioner og skal ødelægge billedet med sit eget mislykkedes hærværk.
Hvor er man dog ligeglad med om en eller anden Charles fra USA var der i 1992 eller Hanne fra Danmark i 1984. Vi har jo alle været der - hvorfor skal dette geologisk- og kulturhistoriske monumet ødelægges og gøre til en plakatsøjle for personer, der på ingen måde har gjort sig fortjent til en plads på søjlen.

Vi havde planlagt at overnatte herude, for vi ville både se solen gå ned til aften og stå op igen i morgen tidlig - her tæt på Australiens centrum.
Da det nærmede sig solnedgang gik vi om på vestsiden af Champers Pillar, der knejsede majestætisk mod himlen, og så, hvordan den også kunne gløde i solnedgangen ligesom mange andre bjerge hernede.
Herefter var det tid til aftenhygge. Vi havde endnu ikke haft rigtigt lejrbål på vores tur, for det har jo været sommer med forbud mod åben ild.
Men nu var tiden altså kommet, så vi byggede et lille bål og satte ild på, da mørket var faldet på.
Vi vidste, at skorpionerne bliver tiltrukket af bålets lys og varme, og vi vidste at der var masser af skorpioner herude, så vi sad med lommelygten og lyste omkring os for at sikre os, at vi ikke fik ubudne gæster. Men ingenting skete - heldigvis.

Vi kunne få fred til at kigge stjerner og stjerneskud. Vi brugte lang tid på at filosofere over universet og livets opståen. Når man sidder der ude midt i ingenting og kan kigge op på en stjernehimmel, der er så meget mere fantastisk end den nordlige, så kan man ikke lade være med at filosofere.
På den sydlige stjernehimmel synes der at være mindst dobbelt så mange stjerner, og man kender ikke halvdelen af dem. Hvor er Nordstjernen og hvor er Karlsvognen ? Vi kender Sydkorset, Orion, Saturn og Jupiter. Vi kan finde en del flere interessante stjerner, men kender ikke dog ikke navnene på dem. Så er der bare de mange milliarder andre tilbage, som man så kan kigge på og undres...

Vi ville egentlig have bagt pandekager over bålet her til aften, men tiden gik fra os. I stedet fik vi en vidunderlig aften med hygge og snak under stjernerne - her på vores første aften i det nye lille eventyr.