28. februar 2000

King Waves Kills, Kongebølger dræber - tak for advarslen. Det store skilt for enden af vejen ude ved kysten kunne nok få os til at passe på. - Ikke at der er så meget at gøre, når en Kongebølge kommer. Man kan ikke se den komme; den kommer om 10 minutter, eller den kommer måske først om en måned. Den rejser sig pludselig af havet og står mange meter ind over land. Den kan nemt trække et menneske med ud igen og dræbe det mod klipperne nedenfor. Det har kongebølgerne gjort mange gange før.

Vi er på vej fra Carnarvon til Coral Bay. Her lidt udenfor Carnarvon skal vi kigge på fænomænet "blowholes". Det foregår ude ved vandet, hvor der nogle steder er huller i klipperne under vandoverfladen i en ganske bestemt form, så der - når bølgerne kommer rigtigt ind - opstår et gejserlignende fænomæn.
Man sidder der og venter. Der går 5 minutter, der går 8 minutter, men ingen af bølgerne kommer rigtigt ind. Så pludselig ser vi den komme med stor kraft. Den bruser ind under klipperne og der lyder en kraftig hvæsen. Op står en 8-10 meter høj vandsøjle i brusen og larm. Det er som at se en blæsebælg sprøjte vand op i luften - bare med 100 gange så stor kraft.

Det var et fascinerende skue, som vi brugte en del tid på at beundre. Heldigvis kom der ingen Kongebølger, mens vi var på klipperne, så vi kunne komme helskindede frem til Coral Bay, der var målet.

Coral Bay er et dykkerparadis. Mindre end 30 meter fra stranden er der det smukkeste koralrev. Man kan gå de første 25 meter ud, uden at vandet når til mere end navlen. Herefter går det så hurtigt ned til 4-5 meters dybde. Og her - her lever koralerne i orange, gule, blå og brune farver - foruden de hvide og sorte. De antager mange forskellige former - nogle ligner knoklede grene og andre kæmpe roser i fuldt flor.
Iblandt koralerne svømmer så tusindvis af tropiske fisk. - Jo, vi er nået til de tropiske egne. Fiskene er... ja, de er svære at beskrive med ord. De er bittesmå lyseblå, grønne eller gule med striber, eller de er kæmpestore (op til en meter) med brede munde og stirrende øjne. Der er også alle dem imellem, som har de mærkeligste former, farver og mønstre.
Alt dette kunne vi glæde os til den anden aften, da vi slappede af efter en lang dags kørsel.

Vi blev lidt overvældede, da vi ankom til campingpladsen, for temperaturen lå nær de 40 grader og luftfugtigheden var meget høj.
Vi var gennemblødte af sved og forsøgte at sidde helt stille, mens vi tog et spil yatzy. Vi orkede ikke at lave mad, for det var alt for varmt. Men netop som vi sad og prustede, kom naboen over med... stegt haj.
De havde fanget en haj på cirka en meter ved at fiske fra stranden. Nu er de hajer, som lever her, ikke farlige for mennesker - det er vist nærmest omvendt. Den smagte ihvertfald godt.

I går morges skulle vi så ud og prøve de nyligt indkøbte snorkler og masker. Vi har aldrig prøvet at snorkle rigtigt. Jo, Helle har prøvet lidt, men Jesper har aldrig kunne tage mod til at trække vejret under vand.

Nu sad vi der i det krystalklare vand med hele udstyret på. Vandet var utroligt varmt og man kunne slet ikke lade være med at prøve at stikke hovedet ned under og kigge. Få meter fra os svømmede nogle lange, slanke sølvglinsende fisk rundt. De kunne godt lide det lave vand, der var et par grader varmere end vandet længere ude.
Vi tog mod til os og plaskede forsigtigt udad mod koralerne. Det var vanskeligt at overbevise kroppen om, at den roligt kunne hive en ordentlig portion luft ned i lungerne, mens man kunne mærke vandet omkranse hovedet. Faktisk svømmede vi hele dagen rundt med en lidt panisk vejrtrækning.
Men sikken et syn, der mødte os derude -det var fuldstændigt som på film. Vi følte os som den berømte franske dykker (med et navn man ikke kan stave) på eventyr i denne undervandsverden.
Vi brugte nogle timer med skiftevis at være i vandet og på stranden, for det var faktisk en smule hårdt at snorkle. Det var nogle andre muskler i benene, der skulle bruges til at flytte svømmefødderne og vejrtrækningen var som sagt også lidt anstrængt.

Anderledes var det så i dag, hvor vi igen skulle ud og lege i bølgerne. Nu var vi ikke længere bange for at trække vejret under vand og stille og roligt vovede vi os længere og længere ud.
Vi havde dog ikke svømmet ret langt, før vi fik øje på en Stingray i vandet. Det er en rokke, som vist nok har en lille pig, som man ikke skal komme i nærheden af. Rokken var ikke meget større end 40x40 cm. Den var nærmest kvadratisk med en af spidserne forrest. Bagpå havde den en hale på en meter.
Den svømmede to gange rundt om os i en stor cirkel, og vi holdt os pænt på afstand. Så mente den, at den havde set nok på os, og den svømmede væk. Vi fulgte ikke efter, for vi ville ikke tirre den og måske blive stukket af dens giftige pig.
Endnu en gang gik timerne med svømmen rundt i den fantastiske koral-verden. Vi var helt væk i denne nye verden, som åbnede sig for os. Aldrig havde vi troet, at der var så smukt under havets overflade.

Senere gik vi på restaurant og fik lidt god mad at spise. Her er ikke nær så "turistet" (i ordets negative forstand) som i Monkey Mia, selvom "byen" her også er opstået på grund af turisterne. Det er som om, det er nogle andre mennesker, der kommer i Coral Bay.
Her kommer man for at være aktiv med dykning eller fiskeri. I Monkey Mia, som vi jo flygtede fra, var den eneste aktivitet - udover solbadning - at stå i vandkanten og se delfinernes leg.
Vi ved hvor fantastisk dette er, men Monkey Mia syntes at være bygget op som et inaktivt sted, hvor man brugte tiden på at vente.
Her i Coral Bay er der ikke noget at vente på. Det er bare på med maske, snorkel og svømmefødder.