11. februar 2000

Delfiner.. ja, vi har helt uventet været ude og kigge på delfiner i et par dage.
Vi er stadig i Bunbury, men bor nu på et hostel i byen. Vi (Jesper især) trængte til at have rigtige vægge omkring os og et fast tag over hovedet, så vi forlod campingpladsen for at flytte ind på et lille værelse.
Her kom vi snart til at snakke med værten, der begyndte at fortælle om delfiner. Vi anede ikke, at der i bugten ud for byen her lever mere end 100 delfiner fast.

Et af vores mål med rejsen her har hele tiden været at se delfiner. Vi har meget længe haft et stort ønske om at se disse fantastiske dyr, som udover at besidde en meget stor intelligens også er nogle fantastiske svømmere og store legedyr.
Vi øjnede en chance for at møde dem allerede nu - 3 uger før forventet - og valgte derfor at forlænge opholdet. Men før vi skulle kigge på delfiner, skulle vi have en lille tur i byens aftenliv.

Forleden aften gik vi ned i byen for at spise lidt god mad og nyde livet omkring os. Vi fandt en dejlig restaurant, men glemte at checke om den var "Licensed", det vil sige om den havde spiritus-bevilling. Det var ikke en perfekt oplevelse af sidde og spise lækker kalvekød med det hele uden rødvinen til. Vi måtte nøjes med cola til maden, men tog så hævn ved at gå på bar bagefter.
Nu er byen ikke så stor, så stemningen derinde på baren overraskede og egentlig ikke. Det var baren i et gammelt vist nok nedlagt hotel. Nu var det mødestedet for en hel del af de lokale plus nogle enkelte vildfarne turister som os. Vi blev undersøgt fra top til tå af hele flokken, da vi kom ind af døren. Vi lod som om vi var gamle kendinge der og fik bestilt noget at drikke. Så kunne vi ellers sidder og nyde en førsteklasses underholdning, der bestod i de unge lokale drenges skæve og mislykkedes forsøg på at imponere de lige så ucharmerende unge piger. I et hjørne blev der spillet dart og i et andet billard, der blev drukket øl og set fjernsyn. Musikken drønede ud af en gammel jukebox i hjørnet og den kæmpe bardisk kunne nok holde den enlige severingsdame travlt beskæftiget. Hun var dog tydeligvis professionel og vidste hvad alle drak. Da Jesper gik op og satte det tomme glas på disken og sagde "en mere", fik han da også det helt rigtige uden yderligere forklaring.
Så skete der det, som alle havde ventet på denne aften. Et slagsmål. Nede i den ene ende (lige der hvor vi sad) var der nogle, som blev uenige om billard-spillets regler. En meget højlydt diskution begyndte og nu vidste stamgæsterne nok, hvad der skulle til at ske. De stillede op på række med forventningsfulde smil på læberne. De skulle se boksekamp og det fik de så lov til.
Personalet gjorde ikke noget for at stoppe tumulterne. Et par ødelagte glas, nogle væltede stole og lidt larm - herregud. Det er jo netop den slags, som får gæsterne til at komme igen en anden gang.
Vi gik godt tilfredse derfra og vidste, at vi havde oplevet endnu et glimt af den australske kultur.

Dagen i går gik med at slikke sol og bade på en dejlige strand. Vi havde ikke været i vandet i lang tid, så nu måtte vi udnytte de gode muligheder her omkring. Efter et par timer med solbadning og svømmeture, måtte vi altså gøre det... Vi byggede et kæmpe sandslot - uden brug af spand !
Sandet er af en mærkelig karakter, og det holder utroligt godt sammen. Det var næsten som at bygge i sne, og snart havde vi både fået lavet voldgrav og fire tårne på vores borg.
En lille dreng syntes åbenbart, at det var synd at vi ikke havde nogen spand til byggeriet, så han kom over og gav os sin lille røde plasticspand. Med den begyndte vi så den umulige opgave at fylde voldgraven med vand. Nu var det sådan, at vores voldgrav kunne indeholde 20-25 liter vand og hver gang vi havde fyldt en liter fra spanden i, kunne vi se, hvordan det hurtigt løb ud i sandet...
Vi måtte desværre opgive at få voldgraven fyldt, men vi takkede pænt drengens for hans generøse tilbud.

Efter strandturen fik vi så et andet tilbud, nemlig om at komme med på delfin-tur i båd i går aftes. Vi skulle ud i timerne før solnedgang og nyde et glas vin på båden, mens vi kunne se solnedgangen og forhåbentlig nogle delfiner. Vi var dårligt nok begyndt at sejle ud af havnen, før de første to sorte rygge begyndte at vise sig i vandet. Åhh, tænker man første gang man ser det. Synet varer kun et øjeblik, hvor en mørk skygge nærmer sig overfladen og bryder den i en bue. Herefter følger rygfinnen og derefter halefinnen, som begge skærer som knive gennem vandet. Snart er delfinen væk igen og man kan kun håbe på, at man gætter rigtigt med hensyn til, hvor den næste gang vil bryde vandet.

Vi sejlede længere ud og så begyndte legen ellers. De er jo nogle legedyr, delfinerne, og når båden kom sejlende, måtte de hen og lege i bølgerne foran. De svømmede om kap med båden og lod deres kroppe glide lynhurtigt gennem vandet lige foran os. Vi var heldige at stå allerforest i båden og havde intet til at spærre udsynet. Vi kunne se, hvordan delfinerne det ene øjeblik svømmede på maven og det næste øjeblik på ryggen. Ja, hvis de da ikke svømmede på siden og lod det ene øje kigge op på os, der stod ovenover og måbede. Det var en fryd at se 2,3,4 eller 5 delfiner i leg. De boltrede sig lystigt og vi jublede.
Vi glemte fuldstændigt at spise af den ost, som egentlig ledsagede vinen, der blev serveret på turen, for vi havde alt for travlt med at kigge, tage billeder og glædes ved deres leg.
Desværre tog turen kun et par timer, for vi kunne have brugt hele dagen derude. Men efter denne oplevelse besluttede vi, at vi skulle prøve at se dem helt tæt på.

På en af strandene udfor byen kommer delfinerne nogle gange helt ind til kysten. De kommer tidligt om morgenen og her kan man komme ud og gå blandt dem i vandet, hvis man da ikke har dykkermaske og snorkel, så man kan flyde med dem.
Det er ikke tilladt at svømme med delfinerne eller røre ved dem, for de er vilde og har ikke godt af denne kontakt. Men delfinerne kan sagtens finde på at ville lege alligevel og så er det ok at komme tæt på.

Vi stod tidligt op til morgen og smurte nogle madpakker, før vi satte kursen mod stranden. Da vi ankom var der allerede en masse mennesker og der var netop kommet en enkelt delfin ind. Vi smed alt, hvad vi havde i hænderne og løb ned til vandet. Heldigvis havde vi badetøjet på, så det tog ikke mange øjeblikke før vi stod ude i vandet. Desværre kom vi lidt sent og snart svømmede delfinen sin vej igen. Vi fik nogle minutter med denne prægtige skabning, men kom ikke tæt på.
Vi var lidt ærgerlige, for det var så hurtigt overstået. Vi havde håbet på mere, men tænkte at tålmodighed forhåbentlig belønner sig. Vi satte os derfor til at vente. Den medbragte madpakke blev spist og bøgerne læst, når vi ikke smurte solcreme på.
Efter to timers tålmodighed blev vi belønnet. En gammel (omkring 50 år) delfin kaldet Sharky kom på besøg og denne gang gik vi længere ud i vandet. Vi stod der og tiggede og bad for at den ville komme over - og sandelig. Kun en meter fra os svømmede den, stoppede op og vendte rundt. Åhh, hvor havde man dog lyst til at svømme ved siden af den og kigge på dens kloge øjne.

Det var en meget fin oplevelse, som vi vil prøve at gentage i morgen tidlig. Der er ingen garanti her på stedet, for delfinerne bliver ikke lokket ind til stranden med mad eller andet. De er alle vilde og de kommer af egen vilje og lyst. Så vi kan ikke være sikker på at møde dem i morgen. Vi ved heller ikke på hvilke tidspunkt, at de vil være der - hvis de kommer. Men sandsynligheden er dog størst om morgenen, så vi står tidligt op endnu engang.