3. januar 2000

Sand mellem tænderne og i tastaturet, nede i kaffen og i håret - sand alle vegne. Det stormer i dag og sandet fyger rundt. Det har været rigtigt varmt i dag og vi var svedige, da vi endelig efter megen køren rundt fandt et godt sted at lave camp. Netop som vi stod ud af bilen, kom en let brise. Det var dejligt, at det begyndte at lufte lidt, men i løbet af en halv time var det nærmest storm. Og nu suser det i træerne og bilen med teltet gynger og knager noget i fjedrene. Vi har måtte sikre markisen med reb og jordanker for at den ikke skal flyve væk.
Nu sidder jeg så her i natten og kigger over på den anden side af Murray River. Murray River er Australiens svar på Missisippi og derovre ligger der rigtigt nok en stor pram af en husbåd. De ser ud til at hygge sig derovre med lys i koøjerne. Det gynger nok lidt, for der er bølger på floden til aften.
Vi har hele aftenen igennem måtte slås med hvide kæmpebiller, der ikke kunne styre flyveriet i blæsten. Så de er gang på gang væltet ned hos os, og har måtte sunde sig en stund, før de forsigtigt kravler videre. De ligner hvide kakkelakker.

Vi er i Murray River nationalparken nær byen Berri øst for Adelaide. Vi havde egentlig besluttet os for at køre til Adelaide for at købe forskellige ting. Men vi har faktisk ikke lyst til at bruge en masse tid på at køre ind til en storby igen. Så vi bliver her lidt, før vi sætter kursen lidt øst igen mod Sunset Country.
Her vil vi besøge Murray Sunset National Park, før vi kører nordpå igen mod Broken Hill, der er en gammel stadig aktiv sølvmine-by.

Siden sidst I hørte fra os har vi holdt nytår. Vi oplevede en dejlig aften med en stjerneklar himmel. Det blæste også den dag, men blæsten lagde sig om aftenen, så vi kunne sidde i fred uden overfrakke på. Nætterne er stadig kolde på disse breddegrader.
Det lykkedes os at tilberede et himmelsk måltid på vores lille spritbrænder og alt vores nytårspynt sammen med de gode flasker rødvin, gjorde aftenen rigtig god. Champagneproppen sprang 10 timer før hjemme i Danmark og vi tænkte meget på jer alle, der først for alvor gik i gang, da vi stod op næste morgen.
Vi havde et frygteligt rod at stå op til og måtte bruge en del tid på at efterlade naturen, som vi fandt den.
En dag gik med at komme til hægterne og læse lidt i de medbragte bøger i hængekøjen - når nu man ikke kunne få skihop fra Holmekollen og Ivanhoe på Sverige 2.

Vi satte kursen vestpå - med Adelaide som mål og nåede et pænt stykke, før vi begyndte at vakle i vores beslutning. Vi måtte altså lige tage en afstikker lidt nordpå, så vi kørte til Pinnaroo. Det var en halvstor flække med et par roadhouses, et motel og et hotel.
Vi trængte mest til et bad, en rigtig seng og et ordenligt solidt måltid mad. Så vi flottede os og indlogerede os på motellet og nød den luxus at have tæpper på gulvet, brusebad og et ordenligt spejl.
Vi gik til hotellet for at spise noget mad, men kom for sent. Køkkenet var lukket. Så vi måtte hen på nærmeste roadhouse for at få stillet sulten. - Vi ville alligevel ikke være bekendt at slæbe spritbrænderen ind på motelværelset for at lave varm mad.
Det var en fornøjelse at kunne stå op her til morgen og tage endnu et varmt bad - anden gang inden for samme døgn. Men det skulle altså hævne sig senere i dag.
For med dette blæsevejr er vi blevet mere beskidte end nogensinde før på vores rejse hernede.
Det hjalp selvfølgelig også på det, at vi tog en støvet grusvej i dag. 70 kilometer grusvej hvor fint støv virvlede op og trængte ind alle steder. - Nu fandt vi nogle flere steder, hvor gummilisterne ikke er ordenligt tætte.
Det er tydeligt at se, hvor støvet kommer ind. Der er en fin vifte af støv ved alle huller og utætheder. Det skal nok komme ind, det skidt. Men det vidste vi nu godt. Så vi tager det stille og roligt og glæder os over, at vi på den måde får lidt af Australien med os hjem.