30. december 1999

Vi er trætte i dag, for vi har været ude og lege i sandet.
Vi stod sent op og kørte til Horsham igen for at handle en smule inden nytår. På tilbagevejen kørte vi en lille omvej for at se lidt andre sider af Little Desert. Indtil nu havde vi kun set støvede grusveje og et spor igennem skoven ned til floden, hvor vi camperer. Men i dag ville vi se noget andet. Så vi lod være med at dreje ind i skoven og kørte i stedet nogle kilometer længere frem. Og jeg skal love for at landskabet forandrede sig. Væk var træerne og der var kun lave buske så langt øjet rakte. Underneden var der sand - noget meget fint sand, og det var det, som vi nu pludselig kørte i.
Sporet vi fulgte drejede og snoede sig. Op af klitter og ned igen og vi fik sved på panden og brug for firehjulstrækket.
Snart stod vi foran en meget høj klit. Vi kunne kun komme fremad, for sporet var for smalt til at vende og vi ville ikke mase os igennem buskene. Hvad gør vi nu ? Der kommer vi aldrig op. Men så prøvede vi at tænke på det råd, som vi snart har fået så mange gange: Luk luften ud af hjulene. Sænk dæktrykket. Som sagt så gjort. Vi lukkede det meste ud, og nu måtte det stå prøven.
Før havde bilen aset og maset for at komme igennem sandsporet, men nu.. nu var den fuldstændig ligeglad med sandet. Den trak lige så stille igennem, som om den aldrig havde bestilt andet.
Det begyndte at blive rigtigt sjovt, for der syntes ikke at være nogle grænser for hvad Land Roveren kunne nu. Så vi legede lystigt i sandet i mange timer.
Vi priste os lykkelige for, at vi havde købt en elektrisk kompressor, så vi slap for at pumpe dækkene op igen med håndkraft. - For det er faktisk nogle store hjul.
Mens vi stod og lod kompressoren arbejde, kom en bil kørende. Den stoppede og manden i den skulle bare lige checke, at alt var ok. Han troede vi var punkteret og ville da ikke køre videre uden at sikre sig, at vi klarede os. Vi kunne forsikre ham om, at alt var ok og takkede ham for ulejligheden.
Men kort efter var det ved at gå galt !
Vi kørte "hjemad" til vores plet ved floden. Ind igennem skoven ad en rimelig smal grus/sand-vej. Vi kørte stille og roligt og satte farten ned, da der kom en modkørende. Men den modkørende kørte meget stærkt og satte ikke farten ned. Han så os åbenbart ikke før i sidste øjeblik, og hans efterfølgende panikhandling fik bilen til at skride fra side til side lige mod os. Han havde ikke meget kontrol over bilen, så vi "kastede" let og elegant Land Roveren ind mellem træerne. Vi syntes, at det var for tidligt at stoppe eventyret nu.
Heldigvis skete der ingenting og vi kunne køre stille videre mens adrenalinet langsomt slap taget i os.
Natten er nu faldet på igen og vi lytter til cikaderne mens natsværmere sværmer om vores lamper. I morgen tager vi en stille dag. Vi har købt en hængekøje, som Helle skal afprøve. Og så skal vi ellers rydde lidt op i bilen og flytte rundt på tingene, så de ligger mere hensigtsmæssigt.
Ja, og så skal vi selvfølgelig holde nytår. Vi holder det herude i ingenting. Langt væk fra byen, andre mennesker og fyrværkeri. Vi skal sidde og nyde en kølig flaske champagne og se på stjerner natten igennem.

Vi håber at alle I andre må få en fantastisk aften, og vi ønsker jer alle ET RIGTIGT GODT NYT ÅR !