|
Bilen
Status: (27. september 1999)
Endnu en gang har vi brugt vores weekend på at lave bil. Man kan godt ind imellem få tanker
om at det bare er for meget med alt det arbejde. Men på den anden side så begynder vi nu at kunne se resultater.
I denne weekend har vi fået malet en masse ting: Fælge, bundpladerne til sovekabinen og bullbaren.
Så er der blevet lavet beslag til vores to 25 liters vanddunke.
Det ene af to beslag til reservedunke er blevet lavet og monteret. På en Land Rover er der et hulrum
foran begge baghjul. I disse hulrum er der netop plads til 2 jerrycans (reservedunke af metal) i hver side.
Ved at placere disse her, kan vi have 80 liter ekstra brændstof med, uden det påvirker bilens stabilitet. Havde vi placeret dem
på taget, ville bilen blive meget ustabil på ujævne veje.
Det var også weekenden hvor vi fandt vores nye tagbagagebærer. Gennem en kontakt i Land Rover-klubben fandt vi frem
til en bagagebærer, der med ganske få ændringer kunne passe vores bil.
Tilbage er der at:
montere spil
lave udluftning i bagkabine
lave et enkelt beslag til ekstra reservedunke
købe og montere ekstra batteri (til spil)
købe og montere ekstra lygter
lave ledningsnettet om, så vi kan styre hvordan forbrug/ladning sker på de to batterier.
fabrikere en masse kasser til opbevaring af forskellige ting
lys i bagkabine
blive enige om køkkenfaciliteter
.. og alle de andre småting.
(Status pr 21. september 1999)
(Status pr 15. september 1999)
(Status pr 8. september 1999)
|