Status ved 10.000 km: (25. februar 2000)
Her på 10.000-kilometer dagen er det et godt tidspunkt at kigge tilbage på, hvordan bilen egentlig har klaret sig indtil nu.

De 10.000 kilometer er blevet kørt på en blanding af asfalt, grusvej, sand, vand og klipper.

Kilometerne fordeler sig således:

Asfalt:	7.755 km
Grus:	1.683 km
4wd (sand, vand og klipper):	562 km

Bilen har klaret sig uden nogle egentlige reparationer. Vi har foretaget lidt vedligeholdelse samt nogle forbedringer/udvidelser af vores udstyr.

Ved 5.000 kilometer skiftede vi olie samt filtre. De bagerste støddæmpere blev også skiftet, selvom de ikke var ødelagte. Men vi havde fået nye med hjemmefra og syntes, at de ligeså godt kunne blive skiftet med det samme. De gamle er så gemt som reserve. Herudover blev hjulene byttet rundt en gang, så reservehjulene også kunne blive slidt lidt.

Vi har nogle gange været nødt til at justere dørhængslerne på bagdøren, da det tunge reservehjul får døren til at flytte sig, når vi kører på de meget ujævne veje.
Bilen er også blevet tætnet mod støv forskellige steder med silikone og gummilister. Træhylder mv. er blevet støjdæmpet med gummilister, så de ikke knirkede så meget.
Vi har afmonteret nogle sideskabe i bagkabinen, da de ikke viste sig at være praktiske i virkeligheden.
De mange skruer og bolte rundt omkring på bilen bliver med jævne mellemrum checket og strammet, da de har det med at rasle løse når vejene er rigtigt slemme.

Tagteltets bærebøjler begyndte at bøje, da de var monteret langt fremme og presset på dem derfor blev meget stort, når teltet var slået ud og vi sov i det. Vi havde fulgt leverandørens anvisninger, men de holdt altså ikke i virkeligheden. Efter 1,5 måned måtte vi flytte bøjlerne længere bagud og dermed få en mere fornuftig bæreevne. Der har ingen problemer været siden.

Vi løb ret hurtigt ind i problemer med at få strømmen til at slå til, når vi camperede i flere dage. Køletaske, computer, lys mv. tog mere strøm end "udstyrs"-batteriet kunne klare. Vi havde monteret to kraftige startbatterier, som kunne isoleres fra hinanden med en kontakt. På denne måde kunne vi lade ekstraudstyret trække strøm fra det ene batteri og være sikre på, at have startstrøm på det andet batteri.
Vi investerede i en solfanger, der nu er monteret på taget, når vi kører og let kan tages ned, når vi camperer. Solfangeren er monteret i nylonstropper, der giver en vis affjedring, når vi kører på de dårlige veje.

Desværre havde vores udstyrsbatteri ikke godt af at blive kørt helt ned hver nat og vi var bange for at det ville svigte en dag, hvor vi virkelig skulle bruge det til spillet på bilen.
Derfor investerede vi i endnu et batteri men denne gang af typen "deep cycle", der kan tåle at blive afladet helt.
De to store batterier er nu forbundet parallelt og fungerer som ét. Det mindre batteri fungerer nu som udstyrsbatteri og er tilsluttet solfangeren samt bilens ladestrøn, når vi kører.

Vi har udvidet vores vand og dieselkapacitet med hver 20 liter, så vi nu kan medbringe 80 liter vand og 180 liter brændstof.
Foruden de tidligere nævnte ting er udstyrslisten blevet udvidet med:
- En lang spade
- En 12 volt kompressor
- 10 meter reb
- En sav
- En træplade til at lægge under donkraften i sand
- En 12-240 volts omformer

Alle ting på udstyrslisten er blevet benyttet indtil nu på nær øksen og spillet.

Det er ikke altid nemt at fungere som mekaniker ude i ødemarken. Alle ændringer og vedligeholdelse er foretaget af os selv med det værktøøj, som vi havde i bilen. Man udvikler en evne til at gøre selv vanskelige ting med meget primitive midler. - Man kan for eksempel sagtens lodde kabelsko på startkabler med et sprit-kogeapparat.